Stigende inflation - Sparindex

Ikke siden 1980’erne har vi haft så høj inflation som nu. Fra midten af 1970’erne og frem til midten af 1980’erne havde vi en meget høj inflation, i gennemsnit ca. 9% om året. I dag ligger den p.t. på 6,7% i Danmark, 7,4% i eurozonen og 8,3% i USA.

Der er tre primære årsager til den høje inflation

Senioranalytiker Frederik Romedahl Poulsen peger på disse tre årsager til den nuværende høje inflation:

  1. Forsyningskrise og sammensætning af forbruget
    Som en følge af covid-19 har leveringstiden på næsten alt været meget presset og sendt priserne  op. Samtidig er forbrugssammensætningen ændret, hvorfor efterspørgslen efter services er faldet. Omvendt er efterspørgslen efter varer steget. Når alle skal bruge de samme varer samtidig, fx computere og mobiltelefoner, påvirker det priserne, og det er især prissætningen på varer, som har bidraget til den høje inflation.

  2. Energikrise
    Forbrugerprisindekset forsøger at definere, hvad almindelige danskere bruger deres penge på. I dag har vi en oliepris på over 100 dollar samt meget høje gaspriser i Europa. Og da energi vægter meget højt i vores forbrug, påvirker det naturligvis forbrugerprisindekset og dermed inflationen, når energipriserne stiger så meget, som det er sket.
  3. Afledte effekter af økonomiske stimuleringer under covid-19
    Når økonomien bliver stimuleret så meget, som den gjorde under coronakrisen, vil det have nogle afledte effekter på inflationen. En høj aktivitet vil presse kapaciteten i samfundet, og det betyder højere priser. Næsten alle varetyper stiger kraftigt, særligt i USA, men i Europa ser vi også, at flere og flere produkter bidrager til den høje inflation.

Under coronakrisen er økonomien blevet stimuleret rigtig meget, og det har nu givet nogle afledte effekter på inflationen. En høj aktivitet presser kapaciteten i samfundet og betyder højere priser. Næsten alle typer af varer stiger kraftigt, særligt i USA, men også i Europa ser vi, at mange produkter bidrager til den høje inflation.

Inflationen kan falde hen over sommeren

Hvis vi skal inflationen til livs, vil det ifølge Frederik Romedahl Poulsen igen være finans- og pengepolitikken, som skal løse problemet, men nu bare med omvendt fortegn i forhold til under covid-19, hvor det dengang galt om at sætte gang i hjulene.

Regeringen fører i dag en mindre lempelig finanspolitik, og der er samtidig varslet rentestigninger fra Den Europæiske Centralbank (ECB).

”ECB er begyndt at rulle sit opkøbsprogram af obligationer tilbage, hvilket er første step. Derudover har man signaleret, at der vil komme renteforhøjelser hen over sommeren. Det forventes gradvist at ville tage noget af dampen ud af økonomien og medvirke til at holde igen på inflationen.

Samtidig vil vi snart skulle måle inflationen op mod en periode fra sidste år, hvor vi allerede havde høje priser på energi og varer generelt. Så med mindre priserne bliver ved med at stige lige så kraftigt, som i det seneste år, så vil det i sig selv lede til lavere inflation.”

Det er Frederik Romedahl Poulsens klare overbevisning, at vi vil se faldende inflation i andet halvår i både USA og Europa. 

”Spørgsmålet for mig er mere, om vi ender i en situation, hvor inflationen stabiliserer sig på et niveau, der er over 2% – og måske endda et godt stykke over. Så vil centralbankerne være nødt til at stramme pengepolitikken endnu mere for at opfylde inflationsmålet på de 2%”, udtaler Frederik Romedahl Poulsen.

Flere forskelligheder end ligheder med 70’erne og 80’erne

I 1970’erne tog den amerikanske præsident Richard Nixon det helt tunge skyts i brug, da man fra politisk hånd regulerede mod pris- og lønstigninger. Denne løsning vil dog næppe være et realistisk scenarie i dag, siger Frederik Romedahl Poulsen og fortsætter:

”Det mest drastiske greb i værktøjskassen i dag vil være en meget kraftig rentestigning i forhold til forventningerne for at tvinge økonomien og derigennem inflationen hastigt ned. Men det er ikke mit udgangspunkt.”

Grundlæggende er det ikke oplagt at drage paralleller til højinflationen i 1970’erne, mener Frederik Romedahl Poulsen, for selvom der er en række sammenfald mellem situationen dengang og nu, så er der flere forskelle.

I 1970’erne var det også en energikrise, der var med til at holde inflationen høj over en årrække, og også dengang opstod inflationen efter en periode med en kraftig stimulering af økonomien. Men derudover er der flere væsentlige forskelle, mener Frederik Romedahl Poulsen:

  • Økonomien er helt anderledes i dag. Vi er langt mindre afhængige af energi end i de industritunge 1970’ere, og vi er også blevet dygtigere til at bruge energi mere effektivt. Energi som input til økonomien spiller derfor en langt mindre rolle i dag.

  • I 1970’erne købte man primært energi fra de arabiske lande. I dag er der langt flere muligheder og flere strenge at spille på i en situation som nu, hvor olieprisen er høj i en periode. Energipriserne vil næppe fortsætte med at skubbe inflationen op i dag. I 1970’erne var energipriserne den primære årsag til den årelang højinflation.
  • Centralbankernes rolle er en anden i dag. I 1970’erne var der større uklarhed om centralbankernes rolle og prioritering, hvor der fx også blev taget hensyn til arbejdsløsheden. I dag er der ikke tvivl om, hvad centralbankerne skal reagere på – nemlig inflationen.

Vi står et helt nyt sted i dag og på ukendt grund

Selv om forventningen er, at der vil komme styr på inflationen hen over sommeren, så er der ingen tvivl om, at der er en vis usikkerhed. Vi står til dels på ukendt grund, siger Frederik Romedahl Poulsen.

”Det er 40 år siden, vi sidst har skullet håndtere høj inflation, og det i en ganske anden økonomi, end den vi har i dag, så der er da en vis usikkerhed om, hvad der egentlig skal til. Skal der mere til end dengang? Eller mindre? Vi ved det reelt ikke, og det er jo i sig selv med til at skabe frygt for recession i markederne i øjeblikket.

Man taler meget om den naturlige rente, altså den rente, der skal til for, at økonomien vokser holdbart over tid. Den kender vi faktisk ikke, men der er indikationer på, at den er faldet meget markant siden sidst, vi havde høj inflation. Men vi ved det ikke. Det betyder også, at så snart de her pengepolitiske stramninger begynder at blive rullet ud, så vil der være en frygt for, at vi krydser den naturlige grænse for hurtigt og derigennem sender økonomien i recession”, slutter Frederik Romedahl Poulsen.

Indholdet i denne blog er alene udarbejdet til information og inspiration og skal derfor ikke betragtes som en konkret anbefaling om investering. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket, om en given investering passer til din investeringsprofil. Historiske afkast og hidtidig kursudvikling kan ikke betragtes som en garanti for fremtidig afkast og kursudvikling, ligesom investering altid er forbundet med risiko for tab.
Vær opmærksom på, at indholdet kan tage udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet. Se derfor altid efter datoen, inden du eventuelt reagerer.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Spar-Insighter

I Spar-Insighter samler vi op på aktuelle nyheder, artikler og rapporter fra Sparindex. Vi informerer også om nye produkter og tjenesteydelser. Spar-Insighter udsendes 8-10 gange om året.

Ved at klikke ’tilmeld Spar-Insighter ’ samtykker jeg til, at Sparindex via e-mail må sende mig markedsføring i form af et nyhedsbrev med aktuelle nyheder og artikler om investering, samt nyheder om Sparindex’ produktsortiment og tilbud. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage.

Ja tak, Sparindex må gerne sende mig markedsføring via e-mail i form af nyhedsbreve med aktuelle nyheder, artikler og rapporter om investering, samt nyheder om Sparindex’ produktsortiment og tilbud. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage.

Sparindex behandler mine personoplysninger i henhold til Sparindex’ til enhver tid gældende privatlivspolitik.

Shares
Share This