ETF vs. danske indexfonde

Interessen for passiv investering er stigende. De passive afdelinger har historisk set udgjort en lille del af det danske marked for aktieafdelinger, og med en formue på 64 mia. kr. ultimo 2. kvartal 2019 udgjorde de passive aktieafdelinger stadig kun omkring 16 pct. af markedet. Til sammenligning udgjorde passive aktieafdelinger 11 pct. i begyndelsen af 2018 (Kilde: Danmarks Nationalbank, Stigende formue i passivt forvaltede investeringsforeninger, 1. august 2019).

Du kan opnå passiv investering på flere måde. Typisk hører du om ETF’er og index-fonde. Men hvad er forskellen mellem en ETF og en dansk indeksfond? Og hvad skal du være opmærksom på, inden du kaster dig ud i de passive investeringsmarkeder? Det giver vi et par tips til her.

Hvad er passiv investering/indeksinvestering?

Passiv investering vil sige, at den overordnede målsætning for en indeksafdeling eller ETF er at opnå et afkast, der er så tæt på det afkast, som opnås i det markedsindeks, man har valgt at følge.

Følger indeksfonden eksempelvis OMX C25-indekset, er kunsten ikke så stor, når indekset kun består af 25 aktier. Følger man derimod fx MSCI World-indekset, som indeholder over 1.650 aktier, kan man ikke købe alle aktier, men må udvælge en del af indekset, som bedst muligt afspejler det samlede indeks.

Ved brug af matematiske modeller og statistik er det muligt at begrænse antallet af forskellige aktier i porteføljen og stadig opnå, at porteføljen opfører sig næsten identisk med det originale aktieindeks. Man kan derfor ”kopiere” eller ”sample” et bestemt indeks, selvom indeksfonden kun køber en mindre del af de aktier, der indgår i indekset. Sparindex anvender begge tilgange afhængig af markedsindekset.

Hvad er ETF?

ETF er en betegnelse for udenlandske fonde, der minder om danske investeringsbeviser, og som handles på en offentlig godkendt børs i udlandet. ETF står for Exchange Traded Funds og er noteret som aktier og kan handles på samme måde. Det findes kun én enkelt, der er børsnoteret i Danmark, så man skal oftest på de udenlandske børser for at købe ETF’er.

Når du køber og sælger værdibeviser via danske indeksforeninger, er du sikret, at du altid kan handle til en pris, der er tæt på afdelingens indre værdi. Købs- og salgskurs er altid afdelingens indre værdi plus en fast omkostning. Det gælder ikke for ETF’er, der handles som en aktie, hvor udbud og efterspørgsel i højere grad afgør prisen.

Forskellen på købs- og salgspris på en ETF kan du betragte som en omkostning. Og jo større forskel, jo større omkostning eller mistet afkast har du opnået. For nogle ETF’er er denne forskel meget lille, for andre er den meget stor. For at sikre dig, at denne omkostning ikke stikker af, er det vigtigt, at du undersøger ETF’ens likviditet for at minimere dine omkostninger.

Ved første øjekast ser ETF’er billige ud, men du skal være forberedt på en række omkostninger:

• Årligt depotgebyr til dit pengeinstitut for håndtering af udenlandske værdipapirer
• Valutagebyrer
• Højere kurtage til dit pengeinstitut ved køb og salg af udenlandske aktier
• Omkostninger ved at hjemsøge udenlandsk udbytteskat

Hvis du kaster dig ud i at investere i ETF’er, vil en af fordelene være, at der er et større og mere eksotisk udvalg end via de hjemlige indeksfonde. Til gengæld kan det være mere kompliceret rent skattemæssigt.
Hvis investeringshorisonten er forholdsvis kort, skal du især være opmærksom på de særlige handelsomkostninger, der er forbundet med at handle på udenlandske børser.

Ny skatteregler for ETF’er

Det er først og fremmest skatteregler, der har skræmt mange danske investorer væk fra ETF’erne, når man investerer for frie midler. ETF’er bliver nemlig kapitalindkomstbeskattet efter lagerprincippet og ikke efter realisationsprincippet ligesom almindelige aktier og udbyttebetalende index-fonde. Det bliver ændret pr. 1. januar 2020.

Fra årsskiftet har ETF’er, der primært investerer i aktier, muligheden for at blive aktieindkomstbeskattet i stedet for kapitalindkomstbeskattet. Det er en frivillig ordning, der betyder, at hvis ETF-udbyderen har meddelt skattestyrelsen, at de ønsker skattestatus som et aktiebaserede investeringsselskabet, så bliver ETF’en aktieindkomstbeskattet. ETF’er vil dog fortsat være lagerbeskattet, hvilket betyder, at du hvert år skal betale skat af din gevinst, også selvom du ikke har solgt dine investeringer. Ved årets udgang opgøres årets kursgevinster og kurstab på dine ETF’er, både de realiserede og urealiserede. Du skal betale skat af en ETF’er, der er steget i kurs i årets løb, mens eventuelle kursfald modregnes i skatten.
Som investor skal du derfor være opmærksom på følgende:

• Du skal gøre dit forarbejde grundigt for at undersøge om ETF’en er aktieindkomstbeskattet eller kapitalindkomstbeskattet. Langt de fleste ETF’er vil fortsat være kapitalindkomstbeskattet
• Du skal betale skat, selvom du ikke har solgt din investering, og har du ikke frie midler til at betale skatten, kan du være tvunget til at sælge nogle af dine værdipapirer
• Taber din investering værdi det ene år, er fradraget ikke altid lige så stort som den beskatning, du skal betale, når der er overskud. En investering, der falder med 50 pct. det ene år og stiger med 100 pct. det næste, har nu på papiret samme værdi, men pga. lagerbeskatningen vil du kunne tabe penge på den voldsomme stigning og fald.

De nye skatteregler formår næppe at gøre det mere enkelt at investere i ETF’er. Du skal derfor sætte dig grundigt ind i tingene, hvis du overvejer at investere i ETF’er. Fx er det ikke alle ETF’er, der må ligge i et dansk pensionsdepot. Danske indeksforeninger kan være et godt og sikkert alternativ til ETF.

← Tilbage til arkiv