Et rigtig godt år for aktier i 2024 blev afløst af usikkerhed og faldende amerikanske aktier i 1. kvartal 2025. En af de primære årsager er usikkerhed om væksten blandt andet som følge af skiftende og modsatrettede udmeldinger fra præsident Trump.

Trumps told skaber usikkerhed 

Der har generelt været handling bag ordene fra starten i Donald Trumps anden præsidentperiode. Det gælder ikke mindst i forhold til hans forkærlighed for told som politisk våben. 

I de første par måneder har Trump indført told på en række varegrupper fra lande, der både er USA’s nære allierede og tætte handelspartnere eller geopolitiske modstandere som fx Kina. 

Tolden – og ikke mindst skiftende og usikre udmeldinger om den – har skabt betydelig usikkerhed om den økonomiske vækst, og det har sat sit præg på aktiemarkederne i 1. kvartal af 2025.  

Sparindex Globale Aktier, som afspejler udviklingen på aktiemarkedet globalt, har tabt ca. 6,2% i årets tre første måneder. 

I den sammenhæng skal det positive afkast for Sparindex Globale Aktier Min. Risiko på 2,3% i kvartalet fremhæves. Fonden gør det nemlig historisk set relativt godt i faldende markeder, og denne gang har ikke været en undtagelse. 

Afstand mellem Europa og USA 

Usikkerheden på markedet har ramt amerikanske aktier særligt hårdt. Det gælder ikke mindst de ledende tech-aktier, som udgør en betydelig del af Sparindex USA Growth. Fonden er nede med ca. 14,8% i årets første tre måneder – et markant andet billede end i 2024, hvor fonden steg 43,9%. 

Samtidig har europæiske aktier haft et relativt godt kvartal efter flere år, hvor de har haltet efter amerikanske aktier.    

Det er blandt andet forventningen om, at Europa i langt højere grad vil gøre sig uafhængig af USA, der har medført en forventning om øgede investeringer i europæiske selskaber, og det er kommet de europæiske børser til gode. Sparindex Europa Value er steget med ca. 11,8%, mens Sparindex Europa Growth ligger omtrent uændret med en stigning på ca. 0,3%.  

Særligt aktier i europæiske virksomheder inden for forsvar har været et tema i de første måneder af året. Hypen skyldes formentlig, at der er en forventning om massive behov for investeringer i forsvar blandt flere europæiske lande, samt at en større del af investeringerne end hidtil skal bruges i Europa frem for i USA. 

Afkast i procent for Sparindex-fondene i 1. kvartal og hele 2025

Globale aktier

ISIN Fond 1. kvt.
2025
2024
DK0060031847 Sparindex Globale Aktier Min. Risiko KL 2,3 18,8
DK0060748127 Sparindex Globale Aktier Min. Risiko Akk. KL 2,3 18,8
DK0010297464 Sparindex Dow Jones Sustainability World KL -3,3 17,0
DK0060747905 Sparindex Bæredygtige Global KL -5,2 20,0
DK0060747822 Sparindex Globale Aktier KL -6,2 24,4

Amerikanske aktier

ISIN Fond 1. kvt.
2025
2024
DK0010298439 Sparindex USA Value KL -2,6 20,8
DK0060748200 Sparindex Bæredygtige USA KL -8,2 24,6
DK0010298355 Sparindex USA Small Cap KL -11,7 17,2
DK0010298272 Sparindex USA Growth KL -14,8 43,9

Europæiske aktier

ISIN Fond 1. kvt.
2025
2024
DK0010297704 Sparindex Europa Value KL 11,8 10,9
DK0060748044 Sparindex Bæredygtige Europa KL 3,7 8,0
DK0010297621 Sparindex Europa Small Cap KL 1,3 5,2
DK0010297548 Sparindex Europa Growth KL 0,3 6,1
DK0060442556 Sparindex OMX C25 KL -4,9 -1,2

Øvrige aktier

ISIN Fond 1. kvt.
2025
2024
DK0060300762 Sparindex Emerging Markets KL -1,1 14,9
DK0010297977 Sparindex Bæredygtige Japan KL -1,6 11,4

Blandede (aktier og obligationer)

ISIN Fond 1. kvt.
2025
2024
DK0060748556 Sparindex Lav Risiko KL -1,1 7,2
DK0060748630 Sparindex Mellem Risiko KL -3,0 11,4
DK0060748713 Sparindex Høj Risiko KL -4,2 15,4

Obligationer

ISIN Fond 1. kvt.
2025
2024
DK0062729596 Sparindex Emerging Market Bonds Akk. 1,2 4,2
DK0062729406 Sparindex Emerging Market Bonds 1,2 3,9
DK0060254043 Sparindex Emerging Market Bonds Lokalvaluta 0,9 2,8
DK0060057487 Sparindex Stabile Obligationer KL A 0,6 4,0
DK0060254126 Sparindex Emerging Market Bonds Lokalvaluta Akk. 0,5 3,3

Data pr. 31. marts 2025

Dette er markedsføringskommunikation. Der henvises til prospekterne for Investeringsforeningen Sparinvest/Værdipapirfonden Sparindex og PRIIP KID, før der træffes endelige investeringsbeslutninger. Historiske afkast og hidtidig kursudvikling kan ikke betragtes som en garanti for fremtidige afkast og kursudvikling, ligesom investering altid er forbundet med risiko for tab, blandt andet som følge af markeds- og valutaudsving. Eventuelle præsenterede fremtidsscenarier er et skøn over den fremtidige performance baseret på dokumentation fra tidligere performance om, hvordan værdien af denne investering/aktuelle markedsforhold varierer og er således ikke en nøjagtig indikator for den fremtidige performance. Det, du får, vil variere afhængigt af, hvordan markedet udvikler sig, og hvor længe du beholder investeringen/produktet. Vær opmærksom på, at indholdet kan tage udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet. Se derfor altid efter datoen, inden du eventuelt reagerer. Information om ESG og/eller bæredygtighedsrelaterede aspekter ved investeringen i den promoverede fond kan findes i prospektet. Læs om Sparinvests tilgang til ESG og bæredygtighed her https://www.sparinvest.dk/investering/baredygtig/baeredygtig-investering/.

Tilmeld dig Sparindex Nyhedsbrev

I Nyhedsbrevet samler vi op på aktuelle nyheder, artikler og rapporter fra Sparindex. Vi informerer også om nye produkter og tjenesteydelser. Nyhedsbrevet udsendes 8-10 gange om året.

Ved at klikke ’tilmeld Sparindex Nyhedsbrev’ samtykker jeg til, at Sparindex via e-mail må sende mig markedsføring i form af et nyhedsbrev med aktuelle nyheder og artikler om investering, samt nyheder om Sparindex’ produktsortiment og tilbud. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage.

Ja tak, Sparindex må gerne sende mig markedsføring via e-mail i form af nyhedsbreve med aktuelle nyheder, artikler og rapporter om investering, samt nyheder om Sparindex’ produktsortiment og tilbud. Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage.

Sparindex behandler mine personoplysninger i henhold til Sparindex’ til enhver tid gældende privatlivspolitik.